2009-10-30 -
TAIPEI, TAIWAN
Acer Inc. har udnævnt Che-Min Tu til økonomidirektør (CFO) med tiltrædelse d. 1. November, 2009. Han indtræder i stedet for den nuværende CFO for Acer Inc., Howard Chan. Chan vil videregive sine ansvarsområder inden udgangen af november.
Med sin nyudnævnelse vil Tu lede Acers globale team til at udvikle og øge Acer-gruppens forretninger. Samtidig vil han fortsætte som CFO for Acer EMEA (Europa, Mellemøsten og Afrika).
Tu kom til Acers hovedkontor i Taipei i 1998 som finansiel administrator. Hans højt potentielle talent blev hurtigt anerkendt, og i 2001 blev han tildelt virksomhedens EMEA-aktiviteter. Med base i Europa blev Tu økonomichef med ansvar for virksomhedens finansielle aktiviteter, der på det tidspunkt genererede over 1 mia. USD i årsomsætning, og opnåede derved altafgørende know-how på tværs af regioner og lande. I 2006 blev Tu udnævnt til CFO for Acer EMEA, med ansvaret for finansielle bevillinger og virksomhedsudgifter i den region. I 2008 tjente han, sideløbende med sin stilling som CFO for EMEA, som særlig assistent for Acers CEO Gianfranco Lanci. Tus enestående bidrag til virksomheden førte til hans forfremmelse til CFO for Acer Inc. i en alder af 38 år.
Tu har en MBA fra universitetet i Manchester og en MA i Public Economics fra universitetet i Birmingham. Han deltog i et MBA-udvekslingsprogram på Leonard N. Stern School of Business, universitetet i New York. Tu blev født i 1971 i Ping Tung i det sydlige Taiwan.
Fra d. 1. november 2009 vil Chan tiltræde stillingen som særlig assistent for bestyrelsesformand J.T. Wang. Acer takker Chan for hans lederskab og for at etablere en solid basis for Acer-gruppens finansielle ledelse.